Historien bag A Equipt
A Equipt blev grundlagt 2016 af Andreas og Christian Schou, som begge har ridesporten som en livslang passion. Allerede som 10-årige blev Christian og Andreas introduceret til ridesporten af deres mor, og som årene gik, blev hestene deres levebrød. Det har således været et stort privilegium for dem at kunne bruge deres mangeårige erfaringer fra ridesporten til at udvikle A Equipt-produkter i kompromisløs kvalitet til både hest og rytter.
Ambitionen for A Equipt har siden etableringen været at skabe et brand af ryttere for ryttere. Det er et brand, der skal være en forlængelse af Andreas og Christian`s identitet – både som professionelle ryttere men også som individer, hvor de er kendetegnet ved altid at stile efter perfektion. Derfor bliver alle produkterne også gennemtestet i stalden hos Absolute Horses,  inden de lanceres til A Equipts kunder.
I 2021 trådte nye medejere ind i A Equipt. Line Guldhøj og Rasmus Arendt Nielsen vil i tæt samarbejde med Andreas og Christian Schou videreudvikle brandet med en klar ambition om at skabe et danskejet globalt brand, der udvikler og sælger kvalitetsudstyr til både hest og rytter.